Styrketræning med bodylab – et godt valg!


Bodylab er et godt valg, hvis du vil have dine muskler til at vokse, og din træningsevne i top. Men hvordan gror ens muskler, rent fysiologisk? Og hjælper det med proteinpulver?

Proteinpulver gør styrketræning meget lettere. Det er dog kun tilskud, så man skal stadigvæk spise sundt.

Muskler gror først og fremmest ved at der bliver flere og tykkere myofibriller. Når man kigger på muskler i tværsnit i mikroskop, kan man se at det der bliver mere af i musklerne er myofibrillerne. Der bliver ikke relativt mere væske, bindevæv, glycogen eller mitokondrier. Hvis man laver målrettet udholdenhedstræning, som cykling kan mængden af glycogen, blodårer eller mitokondrier godt ændre sig markant, men eftersom de fra starten af kun udgjorde 5-10 % af hele musklens tværsnit, udgør det ikke et væsentlig bidrag til hele musklens størrelse. Og med styrketræning ekspanderes disse elementer slet ikke i samme omfang.

 

De hurtige muskelfibre er i utrænede typisk 30-50% større end de langsomme og det er også dem der vokser først og mest med styrketræning. Med nogle måneders styrketræning kan de vokse 20-40% og uden anabole steroider kan man nok cirka fordoble størrelsen på fibrene.  Der er god dokumentation for at styrketræning normalt primært stimulerer de hurtige muskelfibre. Det meste forskning er dog lavet med forholdsvis få sæt, rimeligt lange pauser og ret høj intensitet. Det er nemlig sådan at når man kommer op på cirka 80% intensitet, svarende til cirka 8RM, aktiveres alle muskelfibre, inklusive de hurtige, som ellers aktiveres sidst. Det er dog sandsynligvis sådan at mere udmattelsesorienteret træning, f.eks. Escalating Density Training (EDT) ift. 5×5, bedre ”rammer” de langsomme muskelfibre. Det skyldes at når muskelfibrene bliver udmattede, står de af ræset et øjeblik, selvom nerven der tænder dem står udenfor og råber op. Du kan eventuelt læse mere omkring styrketræning og proteinpulver på bodylab.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *