Jeg smutter videre, og går ned på stranden. Jeg vil finde Halfdan Rasmussens hus, men har bestemt mig for, at jeg vil bruge min GSP/telefon så lidt som muligt. Jeg vil snakke med de lokale og spørge ind til, hvad de ved om halstørklæder til mænd. Der er ikke mange mennesker jeg møder, men alle dem jeg møder går alle rundt med halstørklæder, så jeg kan gætte mig til, at Halfdans digte om halstørklæder til mænd alligevel har sat sit præg på lokal befolkningen. Det er et virkelig godt vej, og jeg går ned på stranden, for at tage mig en lille dukkert. Vandet er dog lidt for kold, og egner sig ikke til at hoppe i. Her er meget smukt og jeg tænker, at dette er et oplagt sted at lave en reklame om halstørklæder til mænd. Der kunne komme en masse mænd ned af stranden en kold vinter dag og alle skulle have halstørklæder på http://www.besos.dk/collections/toerklaeder-til-maend.
Halstørklæder i flotte designs
De skulle hver i sær sige noget om halstørklæder til mænd, og de skulle så springe i vand og kaste deres halstørklæder op i vejret. Jeg må have fået solstik, for mine tanker flyver bare af sted, og jeg har ikke fået noget vand. Så jeg tager ned på den lokale cafe og køber noget vand. Jeg spørger også kort, om de har hørt til noget om Halfdans digte om halstørklæder til mænd. Der er ingen, der kan genkende noget, men de fortæller mig, hvordan jeg kommer til Halfdans hus, som ligger ca. 5 km. I sydlig retning. Efter jeg har drukket mit vand, tager jeg mine halstørklæder op af tasken og tager den på for ikke at fryse i den store skov. Jeg går og går men taber hurtigt retningssansen i skoven. Pludselig kommer der en dame forbi, som kan hjælpe mig.