Gedden er kongen af de danske farvande og kræver særligt fiskegrej, ligesom andre rovfisk. Har du ikke været vant til at fiske efter gedder før, kan det lyde som en dyr sport. Heldigvis er det muligt at købe billigt fiskegrej. Du skal blot vide, hvad du skal kigge efter.
Geddefiskeri kræver særligt stærkt grej
Gedden er ikke en hvilken som helst fisk. Gedden er den største danske rovfisk, og den kræver særligt fiskegrej. Gedden lever i de danske søer og åer og kan nå en kampvægt på over 20 kg. At fange en gedde på mere end 5 kg bliver anset som en god fangst. Størrelsen på gedden og det faktum, at den er en rovfisk og derfor har skarpe tænder, kræver, at du får fat i det helt rigtige fiskegrej. Dens skarpe tænder kræver en ekstra tyk fiskeline, da den ellers vil bide linen over. Heldigvis er det muligt at finde billigt fiskegrej også til geddefiskeri.
Det rigtige endegrej er afgørende
Det helt rigtige endegrej eller agn er afgørende for, om du får succes med dit geddefiskeri. Gedden er en rovfisk, som bider på det meste, så derfor har du mulighed for at bruge mange forskellige typer agn. Mange geddefiskere starter med en spinner. Det kan gedden ofte ikke stå for. Mange geddespinnere har et gummidyr på spidsen. Gummidyr kaldes også for softbait. Softbait er effektivt, når du skal fiske efter rovfisk. Softbait dækker over en masse typer som for eksempel shads, twisters eller softlures. Du kan også bruge særlige geddeblink, men da gedden ikke er kræsen, hopper den også gerne på ørredblink. I det hele taget kan geddefiskeri gribes an på flere forskellige måder alt efter dit temperament. Husk dog at gedden er fredet i saltvand fra 1. april til 15. maj og i ferskvand i april måned.