Pukka te til patienten

Når jeg er syg og dårlig

Når jeg er syg, er jeg ofte forkølet og har halsonde. Det har jeg gerne cirka fire gange om året. Når jeg er forkølet, tager jeg gerne en masse smertestillende, og sommetider bruger jeg næsespray. Til halsonde sutter jeg på halstabletter, der går ned og lindrer smerterne i halsen, så man kan spise almindelig mad. Oftest når jeg er syg, ligger jeg på min sofa eller i min seng og ser tv. Min kæreste vil helst have at jeg ligger på sofaen, så han kan holde øje med mig, og så vi stadig kan være sammen. Han er rigtig sød når jeg er syg. Han henter ekstra dyner, tæpper og puder, og sørger for at jeg bliver puttet, og at jeg ligger godt. Så laver han te eller suppe til mig i køkkenet. Han ved også at min yndlings te, er Pukka te og at min yndlingssuppe, er tomatsuppe. Jeg elsker ham meget højt.
pukka te

Når min kæreste er syg og dårlig

Når han er syg, må jeg slet ikke være hjemme. Han skaber sig som et lille barn, og råber af selv fuglesang. Han siger, fuglene gør nar af ham, men jeg har prøvet at forklare, at det gør de ikke. Når han er syg, har han gerne ondt i maven eller i hovedet, og det påvirker ham på nogle meget mærkelige måder. En dag ville han gerne have kage, så jeg bagte en kanelkage til ham, men den ville han ikke spise, for jeg vidste udmærket godt, at han ikke kunne lide kanel. Han er typen, der dækker sin risengrød til med kanel, så det vidste jeg ikke. Min kæreste er rigtig sød, og jeg elsker ham meget, men når han er syg, tager jeg hjem til nogle veninder, eller ud og træne. Jeg gider ikke hans sure mine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *